Lemvig Varmeværk er nødsaget til at hæve varmeprisen, da priserne på brændsler fortsat er på et højt niveau, mens værdien af den producerede el er styrtdykket.
Lemvig Varmeværk har holdt varmeprisen i ro under energikrisen, men nu er varmeværket nødsaget til at hæve varmeprisen. Prisen vil over de kommende måneder stige med cirka 200 kroner om måneden for et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter.
Lemvig Varmeværk har lige som resten af branchen oplevet, at udgifterne til brændsler som f.eks. flis og biogas er steget kraftigt under energikrisen, men i modsætning til de fleste værker blev stigningen udlignet af en tilsvarende stigning i den el-indtægt, som Lemvig Varmeværk får ved omdannelse af biogas til el og varme.
Det betød, at Lemvig Varmeværks forbrugere slap for nævneværdige prisstigninger. Men nu går den så ikke længere.
”I foråret og forsommeren er priserne på brændsler fastholdt på et højt niveau, samtidig med at værdien af den producerede el er styrtdykket. For at kompensere for det er vi nødt til at hæve varmeprisen, siger Lemvig Varmeværks driftsleder, Sonny Finn Jørgensen.
Grundet lovgivningen vil prisstigningen ske ad to omgange. Pr. 1. juli hæves udgiften for måler og administrationsbidrag fra 1400 til 1600 kroner om året, mens det faste bidrag stiger fra 20 til 24
kroner pr. kvadratmeter. De nævnte beløb er uden moms.
Den variable udgift holdes i første omgang på de nuværende 240 kr./MWh. Til gengæld stiger den variable udgift pr. 1. oktober i år til 320 kr./MWh. Beløbet er igen uden moms.
Alt i alt betyder stigningen, at en standard husstand vil opleve en øget varmeregning i indeværende år på cirka 1000 kroner, mens stigningen set over et kalenderår er på cirka 200 kroner om måneden.
De aconto-regninger, der udsendes pr. 1. august og 1. november, vil blive justeret med prisstigningen.
Trods prisstigningen er Lemvig Varmeværk fortsat blandt de varmeværker i landet, der har den laveste varmepris.