Det er med stor glæde, at Lemvig Varmeværk kan meddele, at varmeprisen sættes ned fra næste varmeår, men også for varmeåret 2025.
Efter en periode med markante udsving i energimarkedet er det en fornøjelse at kunne give en økonomisk håndsrækning tilbage til vores forbrugere.
”Vi er rigtig glade for, at vi nu kan sænke prisen. Det er et resultat af stabile brændselspriser, en sund økonomi på værket og vores løbende arbejde med effektiv drift,” siger Driftsleder Sonny Finn Jørgensen.
Baggrunden for prisnedsættelsen
Prisnedsættelsen er muliggjort af:
En stabilisering af energi- og brændselsmarkedet, herunder en tilbagebetaling fra Lemvig Biogas for året 2024 og 2025
Effektiv drift og optimerede processer på varmeværket
En god indtjening på systemydelser fra Energinet
Fokus på at sikre en forudsigelig og rimelig varmepris for alle forbrugere
Disse forhold betyder, at værket med ro i maven kan sænke varmeprisen – uden at gå på kompromis med driftssikkerhed, grøn omstilling eller fremtidige investeringer.
Vi står på mål for en tryg og grøn varmeløsning.
Lemvig Varmeværk har fortsat et stærkt fokus på at levere stabil og miljøvenlig fjernvarme til konkurrencedygtige priser. Prisnedsættelsen er derfor ikke kun en økonomisk forbedring, men også et tegn på, at den fælles lokale varmeforsyning fungerer efter hensigten til gavn for både kunderne og miljøet.
”Fjernvarme er et fællesskab, og når økonomien tillader det, skal gevinsten komme vores forbrugere til gode. Det er en vigtig del af vores DNA,” siger Formand for Lemvig Varmeværk Per Strøm Kristensen.
Ikrafttrædelse
I praksis vil prisnedsættelsen for 2025 blive indregnet i årsopgørelsen for 2025, mens prisnedsættelsen i 2026 vil indgå ved fastlæggelse af aconto prisen for 2026.
For et såkaldt standardhus vil prisnedsættelsen svare til 670 kr. incl. moms.
Taksterne for 2025 og 2026 vil herefter være (Beløbene er incl. moms) :
Fast afgift 30 kr. pr m2
Målerafgift 2000 kr. pr installation
Variabel afgift 450 kr. pr MWh
Varmepris for et standardhus (125 m2, 13,4 MWh varme) er herefter 11.780 kr./år.
Spørgsmål til ovennævnte kan rettes til
Sony Finn Jørgensen, Driftsleder – 40809938
Per Strøm Kristensen, Formand – 21633558
